Køb og opsætning af "Nabohjælp" skilte
Oprettelsesdato: Dec 10, 2017 10:5:10 AM
Kære grundejer i Ullerød Øst II,
De seneste måneder har der været mange indbrud i vores nabo grundejerforening (Ullerød Øst). Bestyrelsen der har opfordret beboerne til at melde sig til "Nabohjælp", hvilket over 50% allerede har gjort. Det foregår på www.nabohjaelp.dk". Vi i bestyrelsen synes det er en god idé, og skal derfor opfordre til, at alle grundejere melder sig til ordningen. Ullerød Øst har tilsvarende købt nogle skilte fra nabohjælp, som de har sat op ved indfaldsstier samt ved indfaldsvejene til området - et skilt koster ca. 500 kr. og kommunen har sagt OK til, at de kan hænges op.
Med mindre der kommer flere kritiske mails retur til os, vil vi indkøbe 4 skilte og sætte dem ved stikstierne for enden af 500, 600 og 700 - vejen, samt et skilt på 500-vejen (ca. over for 600-vejen), så er alle indfaldsveje dækket af.
Skiltene vil blive bestilt i begyndelsen af januar og hængt op efterfølgende.
Det er klart, at skiltene alene ikke vil kunne forhindre indbrud. Mange i foreningen har allerede sikret deres hjem ved elektroniske alarmer og bestyrelsen kan kun opfordre til dette - især nu hvor juletiden nærmere sig.
I håb om en "stille" jul, de bedste julehilsner fra bestyrelsen.